Dong Energy
Hvorfor deltager I i Cleantech partnerskabsprogrammet?
DONG Energy ønsker at støtte op om regeringens indsats for en grøn omstilling af økonomien, herunder ved at fremme vækstmulighederne for mindre og nye cleantech-virksomheder. Derudover deltager vi i partnerskabsprogrammet for at holde os løbende orienteret om nye grønne løsninger, der har potentiale til at spille en vigtig rolle i fremtidens energisystem.
Hvilke forventninger har I til Cleantech partnerskabs programmet?
Vi forventer at møde velforberedte Cleantech virksomheder, der har tænkt over, hvordan begge parter kan have fordel af et eventuelt samarbejde.
Hvad kan I konkret tilbyde vækstvirksomheder?
DONG Energy kan bl.a. tilbyde sparring med fagligt kvalificerede mennesker med et perspektiv at accelerere cleantech-partnerens udvikling.